Foreningen for Mediation/Konfliktmægling Justitsministeriet Lovafdelingen Slotsholmsgade 10 1216 København K København den 31. januar 2007 Vedr. høring i sag nr. 2006-740.0208 – Retsplejerådets betænkning om Reform af den civile retspleje V (retsmægling). Foreningen for mediation/konfliktmægling er en interesse organisation, der samler mediatorer/konfliktmæglere og personer med interesse for mediation/konfliktmægling i Danmark. Foreningen medvirker bl.a. til at udbrede kendskabet til mediation/konfliktmægling; at lave medlemsaktiviteter i form af møder, temadage mv.; at holde medlemmerne orienteret om området; og fastsætte etiske retningslinjer for god mediation/konfliktmægling. Foreningens hjemmeside er www.ffmk.dk. FFMK finder det på baggrund af foreningens formål naturligt at fremkomme med et høringssvar, selvom foreningen ikke formelt er på Justitsministeriets høringsliste. Dette sker efter aftale med Justitsministeriet. Foreningen for Mediation/Konfliktmægling (FFMK) kan overordnet tilslutte sig betænkningens grundlæggende formål om, at forsøgsordningen med retsmægling videreføres i en permanent, landsdækkende ordning med retsmægling. Det er glædeligt, at denne mulighed for fremtiden kan tilbydes ved alle domstole som et alternativ til den traditionelle retslige behandling af civile sager. Vi har dog følgende bemærkninger til lovudkastet: §273 – udpegning af retsmæglere: I lovudkastet er det kun dommere, dommerfuldmægtige og advokater, der kan udpeges som retsmæglere, og det fremgår mellem linjerne af bemærkningerne og af betænkningen i øvrigt, at det er domstolsjurister, der skal udgøre grundstammen af mæglere i retsmægling. FFMK finder det meget uheldig, at man således indsnævrer mæglerfeltet. FFMK mener tværtimod, at bestemmelsen bør udvides til også at omfatte andre jurister, der har gennemgået et relevant uddannelsesforløb i mediation/konfliktmægling, ligesom også uddannede mæglere tilhørende andre faggrupper bør kunne udpeges som retsmæglere. Det bør være mæglingsuddannelse og kompetencer indenfor mægling, der er afgørende for, hvem der kan udpeges til retsmægler og ikke oprindelig uddannelse eller nuværende hovedhverv. Det forekommer helt urimeligt, at retterne ikke kan gøre brug af højt kvalificerede mæglere (med eller uden juridisk grunduddannelse). FFMK kan i den forbindelse for eksempel pege på personer, der har gennemført uddannelsesforløb, der i længde, indhold og omfang svarere til dommere og advokaters uddannelse, og personer der har gennemført endnu længere forløb som Master i Konfliktmægling ved Københavns Universitet. Retsplejeudvalget har lagt vægt på, at mægler skal kunne gribe ind overfor løsningsforslag, der indebære strafbare forhold eller strider mod præceptiv lov. Med hensyn til jurister i almindelighed må man gå ud fra, at de besidder den nødvendige viden, der vil gøre dem i stand til at gribe ind og i sidste ende afslutte retsmæglingen. Hvad angår uddannede mæglere tilknyttet andre faggrupper er det FFMKs holdning, at disse vil kunne fungere som retsmæglere, hvis de fuldfører et kortere tillægskursus og dermed tilegner sig den fornødne viden om strafbare forhold og præceptive regler, der er gældende inden for den juridiske disciplin. Et sådant uddannelsesforløb vil eventuelt også kunne kræves af jurister, som har brug for at genopfriske deres viden på disse områder. Det er desuden FFMKs opfattelse, at en bredere vifte af mæglere generelt vil kunne styrke ordningen som en ikke juridisk orienteret form for konfliktløsning. FFMK forslår i forlængelse af ovenstående, at § 273, stk. 1 tilføjes følgende: 3) under særlige omstændigheder andre uddannede mæglere, der efter en konkret vurdering af Domstolsstyrelsen er antaget til at fungere som retsmægler i den pågældende landsretskreds. Og § 273, stk. 2: Domstolsstyrelsen fastsætter nærmere regler om antagelse af advokater, jurister og andre uddannede mæglere som retsmæglere. Efter FFMKs mening vil det være ønskeligt på længere sigt at lave et retsmæglerkorps, der består af højt kvalificerede og højtuddannede mæglere med forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde. Dommere og advokater kunne indgå i sådan et korps, men ikke have fortrinsret. Der findes et sådant system i Holland. Det vil desuden være ønskeligt, at retsmægling foregår i lokaler, der helt klart adskiller sig fra retslokaler, evt. i en helt anden bygning, for at understrege retsmæglingens uafhængighed af den juridiske sagsbehandling. §1 nr. 3 og 4 (§170) – Vidneudelukkelse for bestemte persongrupper: FFMK finder det formålstjenstligt, at bestemmelsen udvides til at gælde mæglere/mediatorer i almindelighed og ikke blot retsmæglere. Bestemmelsens formål er at undgå en risiko for, at parterne vil være tilbageholdende med at komme med følsomme oplysninger af frygt for, at mægler vil være underlagt vidnepligt i det tilfælde at retsmægling ikke lykkes, og sagen derfor fortsætter ved retten. Dette hensyn vil være aktuelt i forbindelse med al slags mægling, dels fordi der er et behov for at understøtte professionens tavshedspligt (se for eksempel FFMKs og Statsforvaltningernes etiske retningslinjer om tavshedspligt, vedlagt som bilag 1 og 2), og dels fordi bestemmelsen derved også vil inkludere mæglere ved statsforvaltningerne og konfliktråd, hvor mæglingen må være omfattet af samme beskyttelseshensyn som retsmægling. Der er desuden et udbredt ønske i mæglermiljøet om, at den tavshedspligt, som mæglere pålægger sig, også vil blive respekteret i det tilfælde, at sagen ender i retten. Der har desuden været spekulationer i litteraturen om, hvorvidt tavshedspligten vil blive respekteret af domstolene, og med en vidneudelukkelse for alle mæglere, vil der være bragt klarhed over dette området. Vedr. mæglers rolle: FFMK finder det nødvendigt, at bestemmelserne om retsmæglers rolle præciseres i lovteksten. Dette skyldes dels, at det er centralt for et vellykket mæglingsforløb, at mægler optræder neutralt og ikke påvirker det indholdsmæssige i parternes løsningsforslag - dog med undtagelse af de situationer, hvor løsningerne vil indebærer strafbare forhold eller være i strid med præceptiv lovgivning. Til understøttelse af dette henvises til "Forsøg med Retsmægling – en evalueringsrapport"1. Her fremgår det af tabel 17, at 23 % af parterne i de adspurgte tilfælde i høj grad var af den opfattelse, at mægler selv var kommet med løsningsforslag, hvorimod kun 6 % af de adspurgte mæglere var af samme opfattelse. Disse divergerende opfattelser mellem parterne og mægler kan tolkes som, at der er et behov for, at præcisere at mæglers rolle blot er at lede processen, for derigennem at hjælpe parterne til at finde deres egne løsninger. Endvidere er FFMK af den opfattelse, at det er vigtigt at retsmæglers rolle defineres tydeligt, da dette vil understrege, at der er tale om en konfliktløsningsmodel, hvor parterne når frem til en for dem optimal løsning, og altså ikke en løsning der nødvendigvis skal nærme sig det samme udfald som en retssag, og dermed ikke søger at opfylde den enkeltes juridiske ret. FFMK finder endvidere, at det i forhold til mæglers rolle bør præciseres, at mægler skal hjælpe parterne med selv at fremkomme med en løsning. Retsplejerådet har den holdning, ”…at retsmægleren ikke bør være fuldstændig afskåret fra at fremsætte forslag til løsning af sagen, pege på styrker og svagheder i parternes argumentation mv.” (side 156), hvilket FFMK finder meget uheldigt. Der kan åbne op for en mere juridisk orienteret proces end retsmægling bør være, ligesom der kan ske en sammenblanding mellem dommer/advokathvervet og retsmæglerhvervet – i hvert fald se fra et brugersynspunkt. Der er tillige retssikkerhedsmæssige hensyn, der taler imod. Såfremt mæglers rolle ikke kommer til at fremgå direkte af lovteksten, må det kræves, at retningslinjerne for mæglers rolle som et minimum fremgår tydeligere af bemærkningerne, end det er tilfældet på nuværende tidspunkt. Til trods for, at Retsplejerådet på side 157 konkluderer, at den af rådet skitserede mæglerrolle mest hensigtsmæssigt beskrives i bemærkningerne til et lovforslag, er mæglers rolle kun omtalt spredt og uklart i kommentarer til enkelte lovbestemmelser. Vedr. etiske retninger: I forlængelse af ovenstående vil FFMK gøre opmærksom på, at der – uanset placering af rammerne for mæglers rolle – er behov for, at der vedtages et sæt etiske retningslinjer for retsmægleres virke, således som det f.eks. er tilfældet for statsforvaltningsmæglere (se bilag 2). Det vil skabe klarhed for både mæglere og brugere om centrale dele af en mæglers virke. Se også FFMKs etiske retningslinjer i bilag 1. Vedr. kvalitetssikring: Der er ikke meget i betænkningen, der angår sikring af mæglingens kvalitet. FFMK finder, at det bør sikres, at brugere får en ensartet og tydelig information om, hvilke kvalitetskrav de kan stille til mæglingsproces og mæglere, og at de efter mæglingen har mulighed for at give udtryk for tilfredshed/utilfredshed med forløbet. Det kan gøres gennem et sæt etiske retningslinjer og ved, at der etableres klageadgang og evalueres løbende. Endvidere bør det sikres, at retsmæglere har de 1 Jakob Roepstorff og Britta Kyvsgaard. Justitsministeriets Forskningsenhed. Marts 2005. fornødne kvalifikationer, hvilket for eksempel kan ske gennem en udvælgelsesproces, hvor retsmæglere ikke blot udpeges på baggrund af en gennemført uddannelse, men gennemgår en antagelsesprocedure for eksempel i form af en eksamen eller andet. Endvidere bør det sikres, at retsmæglere får tilbudt og forpligtes til løbende supervision, videreuddannelse, erfaringsudveksling mv. Afslutningsvist skal det bemærkes, at FFMK gerne stiller sig til rådighed for uddybning af synspunkterne ovenfor eller i forbindelse med fremtidige drøftelser af emner vedrørende mægling i al almindelighed. På vegne af Foreningen for Mediation/konfliktmægling Lin Adrian Formand Monrads Allé 31 2500 Valby Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. www.ffmk.dk Bilag 1 Vejledende etiske retningslinjer for Foreningen for Mediation/Konfliktmægling Vedtaget på foreningens generalforsamling den 30. marts 2005 Forord Disse etiske retningslinjer er udviklet ud fra et ønske om at skabe et tværfagligt, etisk regelsæt, som mediatorer/mæglere og organisationer, der udbyder mediation/mægling, kan arbejde ud fra som en minimumsstandard. Retningslinjerne er udtryk for, hvad FFMK fagligt står for. Alle – medlemmer såvel som ikke-medlemmer – er velkomne til at tage retningslinjerne til sig og gøre dem til fundament for deres praksis. De mediatorer/mæglere, der er optegnet på foreningens hjemmeside, er forpligtet til at følge retningslinjerne. Mediation/konfliktmægling og mediator/mægler bruges synonymt i retningslinjerne.2 1. Definition af mediation Mediation er en måde at løse konflikter på, hvor en eller flere neutrale tredjeparter gennem en struktureret proces hjælper de stridende parter med selv at finde frem til en tilfredsstillende løsning. Mediator træffer ingen afgørelse i sagen. Mediation er frivillig og fortrolig. 2. Mægler Mæglers rolle er at lede processen uden at tage stilling til konflikten og uden at tage parti for parterne. Mægler støtter parterne i at udvikle og undersøge egne løsningsforslag. Når en person stiller sig til rådighed som mægler, handler vedkommende som sådan og ikke i egenskab af den profession vedkommende i øvrigt måtte have. For at virke som mægler skal man have fuldført et uddannelsesforløb i konfliktmæglingsmetoden og løbende vedligeholde sine færdigheder. 3. Neutralitet Mediator skal optræde neutralt – både i forhold til parterne og i forhold til sagen. Det betyder, at mediator ikke må tage parti for den ene part frem for den anden; ikke må fremme sine egne ideer til løsning og ikke må have en personlig interesse i sagens udfald. Mediator skal over for parterne oplyse om forhold, der i parternes øjne, vil kunne påvirke mediators neutralitet, også selv om mediator ikke selv mener, at neutraliteten er påvirket. Sagens parter skal være bekendt med, hvorledes mediator er kommet ind i sagen og bekendt med mediators organisatoriske eller arbejdsmæssige tilhørsforhold. 2 I resten af dette dokument bruges ordene konfliktmægling og mægler i hvert andet punkt, og ordene mediation/mediator i hvert andet punkt for at lette læsningen af retningslinjerne. Hvis mediator undervejs i processen ikke længere kan optræde neutralt, skal han eller hun oplyse parterne herom og trække sig ud af sagen. Såfremt parterne ønsker det, hjælper mediator parterne med at finde en anden mediator. Efter mediationens afslutning må mediator ikke påtage sig individuel rådgivning af en part i et anliggende forbundet med den i mediationen behandlede konflikt. 4. Frivillighed Det er frivilligt for konfliktens parter at deltage i mæglingsprocessen, og enhver part kan på et hvilket som helst tidspunkt trække sig ud af processen. 5. Samtykke Alle deltagere i en mediationsproces skal forud for processens start have information om processen og give samtykke til at deltage. Da processen er frivillig fra start til slut, kan samtykket på ethvert tidspunkt trækkes tilbage. For unge under 18 år kræves forældremyndighedsindehavers samtykke, medmindre der på et givet område findes andre særlige regler herom. 6. Tavshedspligt Mægler har tavshedspligt. Tavshedspligten omfatter både den indledende kontakt og hvad der måtte ske under, mellem og efter mæglingsmøder. Hvis sagens parter er enige om det, kan tavshedspligten helt eller delvis fraviges. Såfremt mægler holder møder med parterne hver for sig, skal mægler aftale med parterne, om det i de separate møder passerede er fortroligt eller ej. Herudover gælder dansk rets almindelige regler om tavshedspligt, underretningspligt og vidnepligt. 7. Betaling Hvis parterne selv betaler mediationen, deles udgifterne ligeligt mellem dem, medmindre en anden fordeling aftales. Der skal foreligge en aftale om betaling før mediationen påbegyndes. Mæglers honorar kan ikke gøres afhængig af, at konflikten løses, eller aftales som en procentdel af resultatets værdi. 8. Deltagere i processen Konfliktens parter deltager personligt i processen. Hvis en part ønsker at have en eller flere bisiddere skal den anden/de andre parter samtykke heri. Hvis der ikke opnås enighed om dette spørgsmål, skal mæglingen ikke gennemføres. Aftale om bisiddere bør indgås forud for mødets start. Konfliktens parter er, også når der deltager bisiddere, mæglingens primære aktører. 9. Ekstern rådgivning Det står parterne frit for at søge rådgivning før, under og efter mediationsmødet. Mediator kan på ethvert tidspunkt opfordre parterne til at indhente relevante oplysninger og informationer med henblik på at forbedre beslutningsgrundlaget, hvis det er nødvendigt for at parterne kan drøfte konflikten på et kvalificeret grundlag. Mediator kan opfordre parterne til at søge rådgivning forud for indgåelse af en aftale, såfremt der er nærliggende risiko for, at parterne ikke kan overskue aftalens konsekvenser. 10. Aftalen En aftale mellem parterne kan være skriftlig eller mundtlig. Såfremt parterne ønsker det, skriver mægler aftalen ned, men dette kan også overlades til parterne selv eller andre. Mægler skal sikre sig, at parterne forstår indholdet af den aftale de indgår. Accept af en aftale kan betinges af godkendelse af andre eller udløbet af en betænkningstid. 11. Afbrydelse af mediation Mediator skal afbryde mediationen, hvis - parterne ønsker det, - mediator skønner, at en af parterne er ude af stand til at deltage meningsfuldt eller ude af stand til at varetage egne interesser, - der er en magtubalance mellem parterne, der påvirker mediationen negativt og ikke kan afhjælpes, - det skønnes, at mediationen ikke er formålstjenlig, - parterne vil indgå en aftale, som mediator skønner, er kriminel, går ud over en tredjepart, eller på en helt uacceptabel måde tilgodeser en af parterne, - konflikten viser sig at være uegnet for mediation, eller - mediator skønner, at det af andre vægtige grunde er uhensigtsmæssigt at fortsætte mediationen. Mediator skal så vidt muligt over for parterne tilkendegive, hvorfor mediationen standses. Bilag 2 Etiske retningslinjer for konfliktmægling i statsamterne 1. Definition af konfliktmægling Konfliktmægling (også kaldet mediation) er en frivillig konfliktløsningsmetode, hvor en eller flere neutrale konfliktmæglere gennem en struktureret proces hjælper parterne med selv at nå til enighed om en tilfredsstillende løsning. Konfliktmægleren træffer ingen afgørelse i sagen, og det som foregår i konfliktmægling er fortroligt. 2. Om konfliktmægler Konfliktmægler (herefter kaldet mægler) er en neutral tredjepart, der hjælper parterne med selv at finde en tilfredsstillende løsning på deres konflikt. Mægler leder konfliktmæglingen og er forhandlingsformidler, men tager ikke stilling til sagens indhold og kommer ikke med forslag til løsning. Selvom mægler har en anden uddannelse og også arbejder for Statsamtet/ Overpræsidiet i den egenskab, virker han/hun alene som mægler i konfliktmægling. Såfremt parterne har brug for anden hjælp, for eksempel juridisk eller børnesagkyndig rådgivning, henviser konfliktmægler hertil. Mægler er tilknyttet et af landets statsamter eller Københavns Overpræsidium. Mægler skal være uddannet i konfliktmægling for at virke som mægler. 3. Neutralitet Mægler forholder sig altid neutralt både i forhold til parterne og til sagen. Såfremt mægler ikke finder, at han/hun kan optræde med den fornødne neutralitet, skal vedkommende trække sig ud af mæglingen. Det samme er tilfældet, hvis en af parterne ikke mener, at mægler er neutral. Mægler skal over for parterne oplyse om forhold, der kan påvirke mæglers neutralitet – også selvom mægler ikke mener, at neutraliteten er påvirket. En person, der tidligere har været sagsbehandler eller børnesagkyndig rådgiver i forhold til parterne, kan ikke optræde som mægler. Ligeledes kan en mægler ikke efterfølgende være sagsbehandler eller børnesagkyndig rådgiver i forhold til parterne. Eneste undtagelse er, hvis parterne ønsker, at en tidligere mægler efterfølgende fungerer som børnesagkyndig rådgiver. 4. Frivillighed Det er frivilligt for konfliktens parter at deltage i mæglingen. Parterne kan på et hvilket som helst tidspunkt afbryde konfliktmæglingen. Det gælder både før, under og mellem møder. Det har ingen konsekvens for en eventuel senere sag i statsamtet, at konfliktmæglingen ikke er gennemført. 5. Tavshedspligt Mægler kender ikke sagen i forvejen. De eneste informationer, mægler får inden mæglingens start, er parternes navne, aldre og adresser samt børnenes navne og aldre. Mægler har tavshedspligt i forhold til alle informationer, der fremkommer under mæglingen. Eneste undtagelse herfra er mæglers underretningspligt i henhold til den sociale lovgivning. 6. Respekt for parterne Mægler og parterne bruger den nødvendige tid på konfliktmæglingen, herunder flere møder om nødvendigt. Parterne har til enhver tid ret til betænkningstid eller rådgivning uden for mæglingsprocessen. Mægler har respekt for og tillid til, at parterne ved, hvad der er vigtigt for dem og deres børn, og at parterne selv rummer løsningen på deres konflikt. 7. Afbrydelse af konfliktmægling Mægler skal afbryde konfliktmæglingen, hvis mægler finder, at parterne er ved at indgå en aftale, som helt åbenbart strider mod, hvad der er bedst for barnet, hvis mægler bliver bekendt med forhold, som er omfattet af underretningspligt i henhold til den sociale lovgivning, hvis parterne på grund af personlige forhold, alkoholpåvirkning eller lignende er ude at stand til at deltage meningsfuldt eller ude af stand til at varetage egne interesser, hvis det viser sig, at konflikten er uegnet for mægling, hvis det er klart, at parterne ikke kan nå et resultat, og alle muligheder for at nå til enighed har været afprøvet, eller hvis parterne ønsker det, jf. under punkt 4.