Mediation/konfliktmægling

Mediation/konfliktmægling er en måde at håndtere konflikter på, hvor en neutral tredjepart gennem en struktureret proces hjælper de stridende parter med selv at finde frem til en tilfredsstillende løsning. Det er frivilligt for parterne at deltage, og det der foregår før, under og efter et møde er fortroligt. Denne måde at håndtere konflikter på har mange navne. Udover mediation og konfliktmægling, kaldes den også retsmægling, konfliktråd eller slet og ret mægling.

Det grundlæggende er parternes frivillighed og aktive deltagelse i selv at finde løsninger på konflikten. Mediator/konfliktmægler kommer normalt ikke med forslag til løsninger og træffer ingen afgørelser, men fungerer alene som procesleder. Parterne kan sige fra på et hvilket som helst tidspunkt, hvis de ikke længere ønsker at deltage.

Mediation/konfliktmægling kan gennemføres både som direkte møder, hvor parterne mødes sammen med en upartisk mediator/konfliktmægler, og som indirekte mægling, hvor mediator/konfliktmægler holder separate møder med hver af parterne og efter aftale med dem viderebringer budskaber mellem dem. I Danmark er direkte mediation/konfliktmægling mest udbredt.

Alle konflikter mellem mennesker er som udgangspunkt egnede til mediation/konfliktmægling. Der er dog mennesker, der ikke har den fornødne evne eller vilje til at forsøge at sætte sig ind i modpartens situation, og her egner mediation/konfliktmægling sig ikke som konfliktløsningsmetode.

Mødets forløb

En mediations/konfliktmæglingsproces kan forløbe på lidt forskellig vis afhængig af mæglerens arbejdsform. I det følgende beskrives et typisk mødeforløb:

Mediator/konfliktmægler byder velkommen til mødet og forklarer, hvad der skal ske, og gentager, at det er frivilligt at deltage. Der bliver aftalt fortrolighed og spilleregler for mødet, hvor den vigtigste er, at parterne accepterer at lytte til hinanden og lade være med at afbryde modparten, når han eller hun har ordet.

Når parterne har accepteret spillereglerne, fortæller parterne hver især om deres oplevelse af konflikten. Disse historier kan tage lang tid, og mediator/konfliktmægler støtter parterne i at udtrykke, hvad de har oplevet, hvilke behov og interesser de har og i at forstå hinanden.

Når parterne har fået fortalt hinanden alt det, der er vigtigt for dem hver især og ikke har mere at tilføje, går de videre til næste trin i mæglingsprocessen, hvor de bliver enige om, hvad der er det eller de vigtigste problemer for dem at få løst.

Herefter kommer parterne med forslag til løsninger af konflikten. Det sker ud fra brainstorm-metoden, hvor parterne foreslår alle mulige ideer, som mediator/konfliktmægler skriver op uden at der tages stilling til dem.

Når der ikke er flere ideer til løsning af konflikten, vurderer parterne de forskellige forslag og forhandler sig frem til løsninger, begge finder gode og realistiske.

Til sidst indgår parterne evt. en aftale, som skrives ned. Begge parter får et eksemplar af aftalen, og mediator/konfliktmægler afslutter mødet ved at takke parterne for deres indsats med at nå frem til en konkret løsning, som begge kan leve med.

Et mediations/konfliktmæglingsmøde kan forløbe over nogle timer, en hel dag eller deles op i flere møder.

Hvornår kan mediation/ konfliktmægling bruges?

Metoden er i sin grundform den samme, uanset om det drejer sig om erhvervsstridigheder, arbejdspladskonflikter, straffesager, uenighed om forældremyndighed, skilsmisse, nabostridigheder eller andre konflikter.

Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen har i 2003 indført forsøg med retsmægling i civile sager i byretterne i København, Århus, Aalborg og Roskilde samt i Vestre Landsret.
Det Kriminalpræventive Råd har siden 1998 på vegne af Justitsministeriet gennemført et forsøg med konfliktråd i straffesager i Glostrup, Roskilde og Ringsted politikredse, og på vegne af Socialministeriet gennemføres fra efteråret 2003 et forsøg med konfliktråd og konflikthåndtering til unge under 15 år i en række kommuner.
Alle statsamter kan tilbyde konfliktmægling til forældre, der er uenige om forældremyndighed og samvær.
Fælles for disse offentlige tilbud er, at de er gratis for de stridende parter.

Der er ikke nogen offentlige organisationer, der generelt tilbyder mediation/konfliktmægling ved fx arbejdspladskonflikter, erhvervs- eller nabostridigheder eller konflikter, der udspringer af forskellig etnisk baggrund hos parterne. Stridende parter, som ønsker mediation/ konfliktmægling kan henvende sig til diverse firmaer, organisationer eller privatpraktiserende mæglere. Se til eksempel denne forenings liste over praktiserende mediatorer klik her.